Børn, unge og familie
Kvalitet, forebyggelse og positive autoriteter
Kvalitet, forebyggelse og positive autoriteter
– et grundlæggende kvalitetstjek af administrationen. Vi vil sikre, at der er den tilstrækkelige ledelse og strukturen for den, ligesom alle arbejdsområder skal styrkes i sammenhæng og i mødet med det enkelte barn/unge menneske og dets familie omkring.
– at vi får en ny og kvalitetsrettet ”Børn- og Ungepolitik”, der i en lokal, nordfynsk forståelse af ”Sammen om skolen” sætter retning for vores grundskoler og med inddragelse af ALLE parter omkring vores skoler. Dette arbejde skal indarbejde anbefalinger fra både ”Trivselskommissioen” og ”Kvalitetsprogrammet for folkeskolen”.
– at ulovlighederne med mangelfuld og alt for langvarig sagsbehandling (myndighedsområdet) bringes til ophør.
– Vi skal igangsætte et større undersøgende arbejde for at afdække, hvad der reelt ligger til grund for elevers høje fravær fra skoledagen.
– at vores børn/unge har større mulighed for at lære førstehjælp.
– undervisningstimetallet for lærere holdes i ro. Der skal være tid til at forberede kvaliteten i undervisningen.
– at vi har rammerne til, at vores pædagogiske personale kan udføre sine kerneopgaver med overskud og tid til fordybelse og interesse for vores børn og unge.
– at tyskfaget i vores grundskoler skal styrkes. Det skal ikke ske gennem flere lektioner, men tildelte øremærkede midler, som hver skole selv kan disponere over.
– at de fundamentale færdigheder i at læse, skrive og regne prioriteres tydeligere. Særligt læseområdet skal styrkes.
– vi skal have skærpet fokus på indsatser, der gør op med ”flertalsmisforståelser” blandt vores børn og unge.
– at den nye og eksisterende skole- og dagtilbudsstruktur får HELT RO.
– at der tildeles tilstrækkelige ressourcer til vores skoler og dagtilbud, der styrker aktiviteter, der ikke er betinget af IT-udstyr.
– at vi styrker vores indsats med at afdække for ordblindhed eller talblindhed. Det er en meget vigtig indsats, så de forebyggende indsatser kan komme i spil tidligst muligt i barnets liv.
– at for at etablere et særligt grundforløb for nyuddannet pædagogisk personale, der sikrer en god start som ansat i vores kommune, og hvor kompetencer og rollen som positiv autoritet kan understøttes.
– at vores skoler i videst muligt omfang anvender friheden til at forkorte skoledagene.
– ikke at indføre gratis skolemad. Det er grundlæggende en opgave for familien selv. Vi er åbne overfor at etablere ordninger, der kan støtte særligt udfordrede familier.
– at styrke dialogen og opmærksomheden på børn/unges digitale liv.
Vores børn og unge skal have de bedste forudsætninger for at kunne skabe sig et liv, hvor de har drømme, ambitioner, og hvor de gennem læring og uddannelse bliver i stand til at kunne klare sig selv og have et godt liv! Igennem alt for mange år har både vores skoler og dagtilbud været udsat for flere meget ressourcetunge ”eksperimenter” og initiativer, der kun er mundet ud i en lav fællesnævner – alt for lange skoledage, tvungne lektiecafeer, udefineret understøttende undervisning, og sådan kan vi blive ved!
Vores børn og unge er alt for værdifulde til at foretage ”eksperimenter” med. Vi skal have grundskoler og dagtilbud, der er god og udfordrende for alle. Den tidligere håbløse målsætning om, at 96% af alle børn skulle inkluderes i det alm. skoletilbud var en kæmpe fejl – barnets behov og evner skal i stedet være i centrum, og alle har et krav på at kunne udvikle sig fagligt som socialt. Vi skal i den sammenhæng også være meget bedre til at kunne udfordre de allerdygtigste, der bør tilbydes
særlige talentindsatser eller lignende. I Det Konservative Folkeparti ser vi meget positivt på øget brug af niveaudeling og differentieret undervisning i løbet af en kortere skoledag.
Det Konservative Folkeparti har ikke lagt sin stemme bag den eksisterende tildelingsmodel (økonomi), der ligger bag driften af vores skoler og dagtilbud. Det har vi ikke gjort af flere årsager – ledelsesressourcerne er ikke prioriteret nok, vejlederressourcer og materialeindkøb (fysiske materialer) skal prioriteres mere, og endeligt er fx fællesbudgettet for skolerne alt for bureaukratisk, der år for år overfører ubrugte midler på området. Dette gør bl.a., at alle pengene, prioriteret for vores elever/børn, ikke kommer ud og er til gavn – der er talrige eksempler på, at mere end 3 mio. kr. står uforbrugte hen år for år!
En dannelseskrise, ikke en trivselskrise.
I februar 2025 kom den ”Trivselskommissionn” med en rapport, der slår fast, at vi ikke har en trivselskrise blandt vores børn og unge, men trivselsudfordringer – det synspunkt deler vi i Det Konservative Folkeparti, og vi mener også, at hvis der tales om krise, så er der snarere tale om en dannelses- og/eller autoritetskrise. I for mange år har venstrefløjens trivselsmantraer fået alt for meget fokus, og vi har ladet systemet, velfærdssamfundet få alt for meget ansvar for vores børns liv og dannelse. Vi skal ville vores børn og unge noget, vi skal ikke konstant spørge dem om, hvordan de har det – vores børn og unge får livet igennem en masse ”bump” på vejen, men det skal ikke sygeliggøres, og det skal ikke være diagnoser, der er forudsætningen for at kunne få hjælp, støtte, retning, når man som barn/ung har brug for det.
Det er fuldstændigt afgørende, at vi som kommune gør alt, hvad vi kan for at tiltrække de dygtigste lærere, pædagoger og medhjælpere til at være omkring vores børn og unge. Deres roller som positive autoriteter for børnene skal understøttes, og familien, forældre skal ikke belastes af kommunen, men i langt højere grad bruges som en ressource omkring det enkelte barn/unge menneske. Vi anerkender, at der er mindre gruppe af vores børn og unge, som er særligt udfordrede i forhold til trivsel og udvikling, og dem skal vi støtte og sørge for de rette tilbud til i langt højere grad. I den sammenhæng skal det alt for lange forløb med mangelfuld og langvarig sagsbehandling (myndighedsbehandling) bringes til ophør – vi skal på det helt rette spor, så vores børn, unge og deres familier får den bedste hjælp og støtte, andet er ikke værdigt!
Skærmtid, sociale medier og flertalsmisforståelser
Der er ingen tvivl om, at den øgede skærmtid og brugen af sociale medier hos børn og unge har skabt op til flere udfordringer. Særligt piger i de ældste klasser (Undersøgelse, ”Børn Vilkår” 2024) er udfordrede på fx selvværd, relation til sine forældre, fysiske aktiviteter, være i et fællesskab og kan føle et stort pres på for at præstere fagligt som socialt. ”Trivselskommissionen” retter også sine tydelige anbefalinger her, som vi mener, at vi som kommune skal tage alvorligt, så vores børn og unge opnår et mere balanceret, digitalt liv. Alle vores institutioner SKAL have en skærmpolitik, der er afstemt med forældre. Det kræver et større og vedblivende fokus og samtale mellem vores skoler, daginstitutioner og forældrene.
I Det Konservative Folkeparti ønsker vi også at styrke indsatserne i forhold til de mange ”flertalsmisforståelser”, der hersker blandt vores børn, unge og i familien. Det betyder, at man tror, at størstedelen af andre børn/unge gør og mener bestemte ting, men i realiteten er det kun en mindre del, som mener eller gør det. Børn og unge spejler sig i hinanden, og hvis de går og tror, at alle har det hårdt/mistrives, så smitter det og er selvforstærkende. Dette skal vi adressere, og det er ikke nok, at vores medarbejdere i SSP (”Skole, Socialforvaltning og Politi”) besøger skolerne omkring dette én gang om året på udvalgte årgange.
– at det gennemsnitlige skolefravær for en nordfynsk skoleelev ligger på 8,5% (skoleåret 23/24)? Nogle nordfynske skoler ligger næsten på 10%. Landsgennemsnittet ligger på 7,2%.
(Kilde: Børn og Ungeudvalgets dagsorden, 2025)
– at Nordfyns Kommune ligger blandt de 10% dårligste kommuner, når der sammenlignes på karaktergennemsnittet efter 9. klasse? Her ligger vi på 6,6 i gennemsnit – til sammenligning ligger Thisted Kommune på fx 7,4, Lemvig på 7,1.
(Kilde: Kommunernes Landsforening, 2025)
– at det Det Konservative Folkeparti ikke godkendte den eksisterende tildelingsmodel for skolernes og dagtilbudene, da den bl.a. ikke prioriterer ledelsesopgaverne nok?
– at sygefraværet for en nordfynsk lærer i gennemsnit er på 5,4% (dagsværk, 2024), og for øvrigt pædagogisk personale ligger det på 7,1%
(Kilde: Kommunernes Landsforening, 2025)
– at nyere undersøgelser viser, at det kun er hver anden dansker, der bakker op om, at danske grundskoleelever lærer tysk? Tysk er det mest talte sprog i Europa, og er udover USA, Danmarks klart største eksportmarked.
(Kilde: grænseforeningen.dk, 2021)
– at 28% af de nordfynske grundskoleelever vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter 9. klasse?
(Kilde: Børn- og Ungeudvalgets dagsorden, 2025)
– at andelen af unge mellem 15-18 år falder med 24% i Nordfyns Kommune frem til 2035? På landsplan ligger det tal på 8%.
(Kilde: Danmarks statistik).