Bosætning
Flere skal vælge Nordfyn!
Flere skal vælge Nordfyn!
– at kommunen fastholder nuværende borgere og tiltrækker nye tilflyttere.
– at unge får lyst til at vende tilbage efter endt uddannelse gennem attraktive bolig- og kulturtilbud.
– at der er byggegrunde klar i takt med nye regionale erhvervstiltag, fx Novo Nordisk i Odense.
– at Nordfyn bliver et attraktivt alternativ til byer som Strib og Kerteminde med nye kystnære boligområder.
– at Nordfyn får ændret sit ry, som Fyns lavkulturelle område gennem stærk PR og tiltag, der henvender sig til ressourcestærke tilflyttere
– at der er flere seniorvenlige boliger i kendte lokalområder.
– at identitetsskabende og spektakulær arkitektur med lokal forankring prioriteres – evt. via arkitektkonkurrencer.
– at vi har attraktive og fordelagtige arbejdspladser i vores forskellige forvaltninger med sats på fleksibilitet, digitalisering og faciliteter.
Nordfyn har Fyns længste kystlinje – et kæmpe potentiale. Alligevel vælger mange velhavere i dag at bosætte sig i steder som Strib, Kerteminde og Rantzausminde. Hvorfor? Fordi vi mangler eksklusive, kystnære områder med plads til unikt byggeri. Når Nordfyn ikke har en ’strandvej’, må vi derfor tænke i alternativer, der kunne tiltrække denne målgruppe. Kan der f.eks. udpeges eksklusive og kystnære byggezoner til mere spektakulært byggeri, der kan tiltrække disse ressourcestærke tilflyttere?
Det er rigtigt, at Nordfyn ligger længere fra motorvejen – men det gør Kerteminde også. Ikke alle har behov for hurtig adgang til motorvejen, hvis de til gengæld får natur og havudsigt. Og Nordfyn ligger centralt i landet, tættere på Odense end fx Middelfart. Odense er i rivende udvikling med nye arbejdspladser inden for bl.a. robot-, drone- og techbranchen. Hvis vi vil tiltrække de attraktive tilflyttere, må vi også kunne tilbyde det, de forventer – fx kulturelle oplevelser og unikke boligmuligheder.
Vi glæder os i Det Konservative Folkeparti over, at der allerede arbejdes aktivt med nye boligudstykninger flere steder i kommunen. Det gælder især Morud og Otterup, som har et særligt potentiale i forhold til pendlere og ansatte i virksomheder som f.eks. Novo Nordisk i Odense.
En varieret befolkningssammensætning er vigtig – både for foreningsliv, fællesskaber og lokal handel. Ældre bruger fx færre penge i dagligvarebutikkerne end børnefamilier, og forretningslivet har derfor brug for en god balance.
Samtidig står Nordfyn over for en særlig udfordring: Kun 15% af de unge, der flytter for at tage en uddannelse, vender tilbage. Det er seks gange lavere end for unge fra fx Odense. Det fortæller os, at vi må gøre mere for at gøre kommunen attraktiv – også for dem, der skal vælge, hvor de vil slå sig ned efter studiet.
Kommuner konkurrerer om borgere med længerevarende uddannelser, fordi de bidrager positivt både økonomisk og socialt. Derfor er det en fornuftig strategi at arbejde målrettet på at tiltrække dem. Det kræver kulturelle tilbud, liv og aktiviteter, som matcher det, de kender fra storbyerne.
Vi konservative mener, at Nordfyns Kommune bør styrke både de eksisterende kulturtilbud og udvikle nye, der appellerer til ressourcestærke tilflyttere. Det er nødvendigt, hvis vi vil sikre, at også dem med høje forventninger vælger Nordfyn som deres hjem.
– at huspriserne i Nordfyns Kommune i 2023 gennemsnitligt lå på 8.271 kr. pr. m2. Det er cirka halvdelen af gennemsnitsprisen på landsplan, der var på 16.800 kr.
(Kilde: Danmarks Statistik, Kontur 2023, Region Syddanmark)
– at kun hver tiende unge bliver i Nordfyns Kommune. Det placerer desværre kommunen på en 82. plads blandt de danske kommuner
(Kilde: Momentum, Kommunernes Landsforening, 2024)
– at Andelen af de 0-24 årige aktuelt udgør 7% af den samlede nordfynske befolkning. Af Danmarks Statistiks fremskrivning (2023-2043) fremgår at denne andel styrtdykker til 1%
(Kilde: Danmarks Statistik, Kontur 2023, Region Syddanmark)
– at der på hele Nordfyn kun fødtes 115 børn i 2024
(Kilde: Danmarks Statistik, ’Nøgletal for landets kommuner’, 2024)
– at befolkningstallet på Nordfyn faldt med 261 fra 2. kvartal i 2024 til andet kvartal i 2025
(Kilde: Danmarks Statistik, ’Nøgletal for landets kommuner’, 2024)
– at den største befolkningstilvækst fra 2018 til 2023 fandt sted i Bogense med 4,7%
(Kilde: Danmarks Statistik, Kontur 2023, Region Syddanmark)
– at 21% af de 25-34-årige på Nordfyn er uden uddannelse
(Kilde: Danmarks Statistik, Kontur 2023, Region Syddanmark)
– at ca. halvdelen af tilflyttere til Nordfyns Kommune kommer fra Odense, og cirka halvdelen af fraflytterne flytter til Odense.
(Kilde: Danmarks Statistik, Kontur 2023, Region Syddanmark)